Kære forældre & andre støtter,

Ved fritidshjemmets sommerfest arrangerede støtteforeningen, lige som i 2017, et Amerikansk Lotteri.

Takket være en stor velvillig støtte med præmier fra mange, gav det et overskud på godt 6.000 kr.

I 2018 har foreningen i øvrigt støttet Fritidshjemmet Solhøjgård med:

  • Sodavand og popcorn ved fritidshjemmets fødselsdag-/sommerfest.
  • Nye skumpuder til puderummet.
  • 4 waveboards.
  • 6 par innliners.
  • Personlige t-shirts til personalet med fritidshjemmets logo.

Derfor: 1000 tak for støtten og Godt Nytår!!!

Lidt om foreningen:
Støtteforeningen arbejder for Fritidshjemmet Solhøjgård. Fritidshjemmet har adresse på Stavnsholtvej 171, hvor det har haft til huse siden det åbnede i 1968, som det første fritidshjem i Farum.

Støtteforeningen er et forum for anskaffelse af midler og donationer til aktiviteter i tilknytning til fritidshjemmets virke og pædagogiske vision.

Alle med interesse for foreningens liv og virke kan være medlem.

Vi håber I vil støtte os igen i år.  

  • 2018 er et jubilæumsår for Fritidshjemmet Solhøjgård – og det skal fejres!
  • Succesen – sidste to somre – med lotteri vil vi gerne gentage.
  • Sammen med fritidshjemmet ser vi frem til at kunne indfri lidt af ønskedsedlens punkter.

På ønskesedlen står for tiden:

  • Et nyt basetelt til når fritidshjemmet er med på daglejr.
  • Nyt partytelt til sommerfesten.
  • Bred rutsjebane til legepladsen.
  • Højbede til flere af alle de sommerblomster og stauder, som bedsteforældre m.fl. kommer med, på forsommerens hyggelige blomsterdag.

Venlig hilsen bestyrelsen
(Tine L. Thomsen, Hans Jørgen L. Eriksen & Lars Kjærsgaard Nielsen)

Står du lige og mangler den perfekte julegaven til svigermor???
Lillesøster, Lillebror, Storesøster, Mormor, eller Morfar.

Så fortvivl ikke,
Bestil Solhøjgårds lækre økologiske bomulds t-shirts her:
Støt SHG – SHOP

Vi satser ALT på, at kunne levere inden jul, hvis pakkeposten altså kan følge med.
De kommer direkte fra fabrikken i Tyskland og vi skal bruge en 10-15 bestillinger før det kan betale sig.
Pt. er der en rabat kode på gratis fragt, vi kan benytte os af, så spare vi da de 50 kroner.

Glædelig Jul, herfra Støtteforeningen:
Tine L. Thomsen & Hans Jørgen L. Eriksen & Lars Kjærsgaard Nielsen

Blot som et lille referat/gentagelse af foreningens formål efter forældremødet på Solhøjgård i onsdags (10/10-18).

I øjeblikket er vi blot tre i bestyrelsen:
Lars Kjærsgaard Nielsen (far til Max) = Formand
Tine Loft Thomsen (mor til Puk og Pil)
Hans Jørgen L. Eriksen = Kasserer

Mindst 2 mere i bestyrelsen er VELKOMMEN nu eller i forbindelse med støtteforeningens generalforsamling til foråret (maj – 2019).
Udfordringen er at skaffe økonomiske midler og billig- eller frivillig håndværkerassistance.

Det kunne være at tage del i et udvalg eks.:

  • Skaffe præmier til sommerfestens lotteri.
  • Stille op som håndværker.
  • Formidle håndværkerkontakt.

I 2018 har foreningen givet:

  • Sodavand og popcorn til alle børn ved fritidshjemmets fødselsdag-/sommerfest.
  • I den anledning arrangerede støtteforeningen for andet år et amerikansk lotteri, med sponsorgaver fra adskillige af Bytorvets butikker. Skovlyst Bryggeri leverede ubeskåret udsøgte varer til salg i baren ved festen. Det gav så flot et overskud at der i disse dage doneres nye skumpuder til puderummet samt 4 waveboards og 10 inliners (11.250kr)
  • Bålhytten er også blevet fornyet – det har støtteforeningen givet 8.500kr til.

På ønskesedlen står:

  • Bustransport til den årlige koloni.
  • Sodavand og popcorn til den årlige sommerfest.
  • Tilskud til aktiviteter og ture i sommerferien.
  • Hytte til udeværksted.
  • Samlingstelt til den årlige daglejr.
  • 8×4 meter havetelt.
  • Klatrevæg.
  • Rutsjebane.
  • Nye gyngestativer.
  • Renovering af sandkassen.
  • Nyt hegn om fodboldbanen.
  • Nye fodboldmål.

Vi har stadig T-shirts på lager og modtager gerne flere bestillinger. Nogle få venter på at vi bestiller.
Der skal mindst 20 bestillinger til, for at opnå overskud når prisen er 149,- (børn).

Kontingent (en gang årligt eller ved indmeldelse):

På generalforsamlingen er følgende besluttet:
200,- kr. pr. husstand, der har barn/børn på Solhøjgård og
100,- kr. for øvrige med interesse for fritidshjemmet.

Indbetaling kan ske til:
Danske Bank:
Reg.nr.: 9570
Konto nr.: 119 973 68

Eller:
MobilePay til: 83150

Venlig hilsen bestyrelsen
(Tine L. Thomsen, Hans Jørgen L. Eriksen & Lars Kjærsgaard Nielsen)