Januar NYT – Godt Nytår!!!

Kære forældre & andre støtter,

Ved fritidshjemmets sommerfest arrangerede støtteforeningen, lige som i 2017, et Amerikansk Lotteri.

Takket være en stor velvillig støtte med præmier fra mange, gav det et overskud på godt 6.000 kr.

I 2018 har foreningen i øvrigt støttet Fritidshjemmet Solhøjgård med:

  • Sodavand og popcorn ved fritidshjemmets fødselsdag-/sommerfest.
  • Nye skumpuder til puderummet.
  • 4 waveboards.
  • 6 par innliners.
  • Personlige t-shirts til personalet med fritidshjemmets logo.

Derfor: 1000 tak for støtten og Godt Nytår!!!

Lidt om foreningen:
Støtteforeningen arbejder for Fritidshjemmet Solhøjgård. Fritidshjemmet har adresse på Stavnsholtvej 171, hvor det har haft til huse siden det åbnede i 1968, som det første fritidshjem i Farum.

Støtteforeningen er et forum for anskaffelse af midler og donationer til aktiviteter i tilknytning til fritidshjemmets virke og pædagogiske vision.

Alle med interesse for foreningens liv og virke kan være medlem.

Vi håber I vil støtte os igen i år.  

  • 2018 er et jubilæumsår for Fritidshjemmet Solhøjgård – og det skal fejres!
  • Succesen – sidste to somre – med lotteri vil vi gerne gentage.
  • Sammen med fritidshjemmet ser vi frem til at kunne indfri lidt af ønskedsedlens punkter.

På ønskesedlen står for tiden:

  • Et nyt basetelt til når fritidshjemmet er med på daglejr.
  • Nyt partytelt til sommerfesten.
  • Bred rutsjebane til legepladsen.
  • Højbede til flere af alle de sommerblomster og stauder, som bedsteforældre m.fl. kommer med, på forsommerens hyggelige blomsterdag.

Venlig hilsen bestyrelsen
(Tine L. Thomsen, Hans Jørgen L. Eriksen & Lars Kjærsgaard Nielsen)