Hej alle sammen,

Det er så helt klart en FEJL,
I har oplevet at skulle logge ind/på for at få lov til at læse nyhedsbrevet. Jeg havde ikke lige selv testet linket og opdaget at vores “medlemssystem” havde sat alle indlæg til blokeret, da jeg aktiverede det.

Det ville ellers være smart nok, men vi er ikke helt der endnu.
Vi (jeg) havde lidt den tanke, at hvis man ikke var betalende medlem, så skulle man da heller ikke ha’ adgang til informationen/nyhedsbrevet.
Men vi taber nok for mange, hvis man også skal holde styr på brugernavn/password til denne side, bare for at læse lidt general info.
Så hellere have alle er informeret og får informationen “gratis”.

Og den GLÆDELIGE nyhed er vi er oppe på 99% betalende medlemmer, så TUSIND TAK til jer alle sammen for den sidste måneds mange indbetalinger OG t-shirt køb her de sidste par dage.

Jeg/vi vil da gerne have alle med på den elektroniske medlemsordning, så får I automatisk påmindelse om kontingent opkrævningen osv., en gang årligt. Vi ser gerne alle betaler omkring 1. april/1. maj, da det er her nye børn kommer ind og vi har brug for pengene til koloni osv.

Kærlig hilsen
Lars Kjærsgaard Nielsen & Tine Loft Thomsen & Hans Jørgen Eriksen

Hej…

Vi har stadig en del T-shirts på lager (36 for lige at være helt præcis, værdi 7000kr), som vi hellere end gerne ser nogle børn få glæde af, istedet for de ligger og samler støv.

Derfor er vi kommet i julegave humør og sælger dem vi har på lager for 99kr (inkl. gratis levering i Farum).
Vi har desværre kun et begrænset antal i hver størrelse på lager.
Check butikken/webshoppen om vi har din størrelse på lager:

Støt SHG – Køb en T-shirt:

Kærlig hilsen

Lars Kjærsgaard Nielsen & Tine Loft Thomsen & Hans Jørgen Eriksen

Julemarked på
Fritidshjemmet Solhøjgård
(se brev)

Stavnsholtvej 171, 3520 Farum

Søndag d. 8. December 2019

Julemarkedet arrangeres af fritidshjemmets Støtteforening i samarbejde med Skolelandbruget, der denne dag også har juleåbent. Fritidshjemmet sælger juletræer fra Laden i december, primært om søndagen.

Børn og deres familie der kunne tænke sig at have en lille bod i laden med julerelaterede ting, sager og måske småkager indbydes hermed. Andre kreative er også meget velkomne.

Det koster ikke noget at være med – men et frivilligt bidrag til støtteforeningen modtages gerne.

Det du forhåbentligt tjener er til din egen lomme.

Vi sørger for at der er noget bordplads at sælge fra.

Lav dit eget reklameskilt og prisliste hjemmefra.

Vi har bordoux-rød duge til salgsbordet. Medbring selv dug hvis du vil have en anden farve.

Boderne placeres i Solhøjgård’s lade eller udendørs, så husk påklædning du kan holde varmen i.

 

3 familier søges til at passe:

Salg af juledekorationer (disse er lavet forinden af børnene på fritidshjemmet).

Bagning  og uddeling af pandekager (3 kuglegrill).

Pasning og udskænkning af varm kakao (1 kuglegrill).

 

Tilmelding til Tine per email:

Tine.loft.thomsen@gmail.com

Senest den 1. december

Sådan vil dagen forløbe:

Kl. 10:00 – ”Teltholderne” ankommer, bydes velkommen og indretter sig.
Derefter er der smagsprøver af  de første pandekager

Kl. 11:00 – 14:00 – Støtteforeningen, Skolelandbruget og Solhøjgård åbner markedet.

Støtteforeningen skaffer økonomiske midler til at ”forkæle” Fritidshjemmet Solhøjgård.

Det sker bl.a. via kontingentbetaling og donationer!

 

Kærlig hilsen

Lars Kjærsgaard Nielsen & Tine Loft Thomsen & Hans Jørgen Eriksen