Sommerklargøring af Solhøjgård

Kære børn og forældre!

Vi vil gerne bede om jeres hjælp og opbakning til at sommerklargøre Solhøjgård.

Tag hinanden under armen og kom til en hyggelig arbejdsdag søndag den 15. juni. Vi har åbne døre fra kl. 9.00 til 15.00. Kom et par timer eller hele dagen. Alle hænder er velkommne.

Er det ikke muligt for jer at komme denne dag, er I meget velkomne til at komme på et tidspunkt, der passer jer bedre, og hjælpe med en af vores sommeropgaver. Kontakt bestyrelsen eller personalet og hør hvornår og hvordan I kan komme ind på Solhøjgård.

I vil finde arbejdssedler på Solhøjgård med beskrivelse af sommeropgaver, og hvilke redskaber der kræves. Det kan være nødvendigt at medbringe redskaber/værktøj hjemmefra for at sikre en glidende arbejdsgang.

Vi sørger for materialer.

Vi ønsker hjælp til følgende opgaver:

Oprydning, vask af gardiner og rengøring af hylder, køkkenskabe og lignende (rengøring udover daglig rengøring, derved kan vi spare penge til hovedrengøring).

Fjernelse af ukrudt m.m. Lugning af urtehaven. Opsætning af altankasser på terrassen og klargøring til plantedag med bedsteforældre. Medbring haveredskaber, havehandsker og knæpuder.

Træ ved terrasse fjernes helt. Medbring motorsav, graveredskaber og havehandsker.

Det nye klatrestativ skal have olie. Vi sørger for materialer og pensler.

Terrassedækket skal mures op. Medbring murerredskaber.

Fodboldbanens hegn skal repareres. Medbring hammer og tang til fjernelse af gamle søm. Vi sørger for materialer.

Frokost skal laves til fremmødte børn og forældre. Vi køber ind.

Alle medbringer godt humør. Vi glæder os til at se jer og få en hyggelig dag, hvor vi sammen pifter Solhøjgård op.

Når vi som forældre hjælper med at ordne praktiske ting, frigiver vi derved tid som personalet i stedet kan bruge sammen med vores dejlige børn.

Ses vi den 15. Juni? Tilmelding kan ske på opslag på Solhøjgård eller på sms til Solhøjgårds mobiltelefon  60 52 10 98. Gerne senest torsdag den 12. juni.

 

Venlig hilsen Kirsten (Frejas mor) og Tine (Albertes mor)

Skriv et svar