koloni 2013

Vi havde endnu engang en fantastisk koloni i Kulhuse. desværre sælger Frie kolonien så vi må se os om efter en anden måde eller sted at hold koloni på.

Bussen kom efter os lidt før kl. 13. Han have rigtig rigtig travlt, så der blev “lidt uro” i bussen, inden de sidste børn kom med.

Da vi ankom til kolonien var der fuld tryk på alle, for at komme op og se sit værelse – pakke ud og ellers snuse lidt omkring på området, for at se om der var kommet noget nyt eller bare det at få nole minder frem fra sidst. Så var der lidt kiks og noget at drikke, inden der blev gjort klar til aftensmad. Der blev spillet sit down i den store sal og der blev leget med tøjdyr på trappen op til soveværelserne, samt spillet spil i spisesalen. Udenfor blev der leget på skrænterne og i det “skumle” hus (børnene har måske en anden opfattelse) uden vinduer og døre.

Efter aftensmad blev det lidt svært for en del af børnene da det nu gik op for dem at der ikke lige var en mor og far i nærheden. Det blev der arbejdet rigtig meget med, og det lykkedes for de allerfleste. Jeres børn er rigtig seje, og de kunne i de fleste tilfælde distancere sig fra det at savne til at “jeg kommer jo snart hjem igen”. Jeg må tilstå at det  er en af de “øvelser” vi udsætter jeres børn for, når vi tager på koloni. Vi voksne er der så osse, når børnene har brug for det. I den forbindelse vil jeg rose alle børn for at være mere end meget gode, til at hjælpe eller hente hjælp når en af deres kammerater havde brug for det.

Pasta med kødsovs stod der på aftenmenuen. Der blev spist igennem, så lige pludselig måtte vi voksne se i øjnene at blev der ikke delt en masse rugbrødsmadder ud i anden omgang var der ikke varm mad til os, og en masse børn der måtte gå sultne i seng. Peter må revidere i opskriften til næste år.

Så var der lidt aftenhygge i den store sal, mens der blev ryddet af og vasket op.

Endelig var der natteløb med lygter. Alle der havde lyst havde lygterne klar og alle fik ødelagt deres nattesyn, af alle de lygter der blev lyst lige ind i øjnene inden vi kom ud i mørket. Vi skulle finde Thomas og tage os i agt for “Ulven”. Thomas fandt vi først næste morgen, men vi kunne se og hører “Ulven” inde bag træerne i mørket, så det gav gåsehud på de flestes arme resten af natten.

Det skal lige siges at vi ikke så meget til 3.klasserne som gik fuldstændig i hyggemode på pigernes værelse.

Rikke og Caroline havde nattevagten på 1.salen. De havde en del  besøg i løbet af natten, men alle blev trøstet og puttet igen.

Morgenmad morgenmad morgenmad. Hold da op hvor blev der spist havregryn – cornflakes chokolade- og syltetøjsmadder. Der var ihvertfald masser af energi indenbords til dagens strabadser nede ved stranden. Her blev der samlet sten ind til videre forarbejdning når vi kom tilbage til kolonien.

Der blev leget på værelserne – i den store sal og ude på området. John fik sat den store tipi op, så der var noget at sove i om natten. Rikke lavede stenfigurer sammen med børnene og der blev hygget i en dejlig atmosfære.

3.klasserne skulle på tur til Frederikssund sammen med Peter og Caroline. Vi havde aftalt at tage ud at vække vikingerne efter deres vintersøvn. Vi kom for sent, for da vi ankom stod der fire lurblæsere og truttede så hele Frederikssund kunne høre det. Vi blev inviteret  til langbords hvor vi fik serveret suppe lavet på ged, samt fladbrød. Der var ingen vikinger vi kunne lægge arm med eller dyste i langspyt med, så vi drog tilbage til bykernen hvor vi fik snoldet lidt, inden bussen kørte os tilbage til kolonien.

Resten af eftermiddagen gik med rollespil  eller hygge, enten på værelserne eller omkring bålet, hvor der var snobrød. Der blev spillet lidt bold og leget på skrænterne. Rikke fik sidste hånd på de flotte stenfigurer så vi kunne lave en flot udstilling inden aftensmaden.

Kylling i karry med masser af ris var ikke et lige så stor hit som pasta med kødsovs, men det gled ned inden kage og aftenhyggen sneg sig ind på os. Der var masser af underholdning på programmet. der var en pause, da Peter delte fem kroner ud til alle børnene som de kunne bruge til at snolde for i 3.klassernes slikbod. Så fortsatte underholdningen med masser af dansenumre og dansekonkurrencer, inden den store kulmination i rollespillet, for nu skulle Thomas findes og “varulven” skræmmes væk. Om det lykkedes ved jeg ikke men der var godt nok gang i den både ude og inde.

Endelig langt om længe var alle børn under deres dyner, og der var godt nok meget roligt meget meget hurtigt. det eneste der kunne høres var Peters snorken der var så høj at Caroline måtte flytte en etage op, for at kunne sove.

John Albert Daniel og Stefan sov ude i Tipien i to graders varme. De havde sovet dejligt.

Søndag stod i afskedens tegn. Alle var glade for at ha’ været med på koloni, men nu ville vi gerne hjem. Der blev pakket allerede kl. halv syv havde pigerne fra 0.klasserne hjulpet hinanden med at pakke – lagt tæpper sammen ude på gangen to og to, og slæbt deres tasker og sovedyr nedenunder. Efter morgenmad stod der rengøring på programmet.

Endelig kom bussen og den blev pakket i ekspresfart inden vi kørte tilbage til alle vores dejlige forældre.

Skriv en kommentar