Opdatering på koloni 2020

Kære forældre til børn på Solhøjgård.

Vi kommer desværre ikke på koloni som I kender det i år. Bestyrelsen og personalet har pga. personalesituationen og et trangt budget i år prioriteret, at der er hænder nok i hverdagen. En koloni koster omkring 45.000, så det er en større udskrivning.

Vi ved, at der er mange gode kræfter hos Jer forældre, som vi skal have mobiliseret. Vi (forældre og bestyrelse) skal sammen skabe en anden oplevelse end kolonien i slutningen af april, hvor bl.a. 3. klasserne kan arrangere en fest for de andre. Det kan være en overnatning i telt på Solhøjgård, eller noget helt andet. Vi er meget åbne for gode ideer og kræfter. Send en mail til Stine (Karla og Emils mor) på: stinehelene@hotmail.com

Det er vigtigt for os at understrege, at vi rigtig gerne vil have kolonien tilbage, måske allerede i 2021.

M.v.h.  Personalet og bestyrelsen på Solhøjgård.

TAK 🙏🏻

1000 tak til bestyrelsen for en rigtig flot afskedsreception, tak til John (og personalet), Cecilie, bestyrelsesformand, og Erwin, tidligere leder på Solhøjgård, for de mange pæne ord – og tak for dansen til de dygtige piger (det lover godt for cheerleaderopbakningen til vores mooncar-kørere til april).

Tak til de mange fremmødte og tak for de flotte gaver og søde kort 🤩

Også en stor tak for fornem forældreopbakning henover året og årene, hvor I har vist et utrolig højt engagement i jeres børns fritidshjemstid 💪

Og den sidste og største tak skal lyde til jer for “lån” af jeres dejlige og helt fantastiske børn, som jeg i den grad vil komme til at savne; I og jeres børn ønskes alt det bedste i fremtiden – og skulle I komme forbi Nordjylland (Aalborg/Skørping v. Rebild Bakker), har I her en åben invitation 😊

Kærlig hilsen Morten