Opdatering på koloni 2020

Kære forældre til børn på Solhøjgård.

Vi kommer desværre ikke på koloni som I kender det i år. Bestyrelsen og personalet har pga. personalesituationen og et trangt budget i år prioriteret, at der er hænder nok i hverdagen. En koloni koster omkring 45.000, så det er en større udskrivning.

Vi ved, at der er mange gode kræfter hos Jer forældre, som vi skal have mobiliseret. Vi (forældre og bestyrelse) skal sammen skabe en anden oplevelse end kolonien i slutningen af april, hvor bl.a. 3. klasserne kan arrangere en fest for de andre. Det kan være en overnatning i telt på Solhøjgård, eller noget helt andet. Vi er meget åbne for gode ideer og kræfter. Send en mail til Stine (Karla og Emils mor) på: stinehelene@hotmail.com

Det er vigtigt for os at understrege, at vi rigtig gerne vil have kolonien tilbage, måske allerede i 2021.

M.v.h.  Personalet og bestyrelsen på Solhøjgård.