Vigtig besked vedr. daglejren

Vigtig besked:

Fra og med man. d. 1. til og med fre. d. 5. juli er fritidshjemmet hele dagen på daglejr: I skal altså aflevere og hente jeres barn ved Solhøjgårds telt på Storebjerg bag Farum kirke.

Vi kan dog kun være en del af den spændende daglejr, hvis 2 – 3 forældre melder sig til at køre vores grej (bl.a. alm. borde, 2 borde-bænkesæt, parasoller, “garderobe” og telt, som I også venligst bedes rejse på den angivne plads) til daglejren i weekenden lør. d. 29. el. søn. d. 30. juni. I skal minimum være i besiddelse af en trailer.

Al udstyr stiller vi klar på Solhøjgård forinden, og I bestemmer selv, hvornår det passer jer bedst at mødes i weekenden.

Senest i morgen onsdag skal vi (Hans Jørgen eller Morten) have besked fra jer, da det er en forudsætning for, at vi kan være med.

Hvis I ikke kan hjælpe, betyder det, at vi ikke kan deltage med de andre fritidshjem i Farum, men må blive på Solhøjgård hele ugen; det er dog lykkedes at mobilisere frivillig arbejdskraft de andre år, så mon ikke det lykkes igen i år 💪😉

Når vi – forhåbentlig – har modtaget positiv tilbagemelding fra jer forældre, så vores deltagelse er sikret, vil I torsdag få et brev med hjem med info om daglejren.

Vi har selvfølgelig ligeledes brug for frivillig arbejdskraft til nedtagning og hjemtransport til fritidshjemmet i weekenden lør. d. 6. – søn. d. 7. juli.

Giv venligst besked til Hans Jørgen eller Morten, hvis I kan være behjælpelige. Igen er det et must for vores deltagelse 🙏🏻

Hele sommerferien skal I i øvrigt være opmærksomme på ikke at aflevere senere end kl. 9:30, da vi indimellem vil være på ture ud af huset.

PS: Forrige weekend er to formentlig låste børnecykler tilsyneladende forsvundet fra cykelparkeringen på Solhøjgård, så sørg helst for at få cyklerne hjem i weekenden og som minimum have en godkendt cykellås (selvom det ikke nødvendigvis er en garanti).

Varme sommerhilsener fra alle os til alle jer ☀️