Solhøjgårds nyhedsbrev maj/juni 2017

Datoer:
• Tors. d. 11/5: Sprogfitness
• Ons. d. 17/5: Blomsterdag
• Ons. d. 17. & 31. maj samt 7. juni: Skolelandbrug
• Søn. d. 28/5: Læger Uden Grænsers landsindsamling
• Fre. d. 2/6: Skolebesøgsdag
• Søn. d. 11/6: Arbejdssøndag
• Fre. d. 16/6: Sommerfest
• Tors. d. 22/6: Fællesfødselsdag
• Tirs. d. 27/6: Daglejr starter

Lukkedage:
• Fre. d. 12/5: Store Bededag
• Tors. d. 25/5: Kristi Himmelfart
• Fre. d. 26/5: Dagen efter Kristi Himmelfart
• Man. d. 5/6: 2. Pinsedag/Grundlovsdag

Sprogfitness tors. d. 11/5: Heksegryden, Ordstratego og Kong Gulerod; majbørnene (før-skolebørnene) deltager i Furesø Bibliotekernes arrangement, hvor sprogfærdigheder efter vores efterretninger vil blive hoppet, danset, råbt og sunget ind i hoved og krop ? Det foregår i Kumbelhaven, og vi cykler fra Solhøjgård 9:30. Husk cykler og hjelm.

Blomsterdag: Ons. d. 17/5 kl. 15 – 16:30 inviterer vi bedsteforældre el. andre familiemedlemmer (1 – 2 stk. pr. familie) til en hyggelig eftermiddag i Solhøjgårds have. ”Adgangsbilletten” er en blomst, som plantes i fællesskab. Herefter byder vi på kaffe, te og et stykke hjemmebagt kage.

Skolelandbrugsbesøg: Ons. d. 17. & 31. maj samt 7. juni for majbørnene, der bl.a. skal sørge for, at dyrene får morgenmad i tidsrummet 8:30 til ca. 9:30. Børnene skal møde senest 8:15 de pågældende dage og huske praktisk påklædning.

Læger Uden Grænsers landindsamling Søn. d. 28/5: Solhøjgård vil være omdrejningspunktet for den lokale del af Læger Uden Grænsers landsindsamling, og dermed støtter fritidshjemmet den gode sag ved at fungere som base for alle indsamlere.

Skolebesøgsdag: Fre. d. 2/6 kl. 8:30 til 12 for majbørnene. Vi følger majbørnene til og fra skole, og de nuværende bh.kl.’er vil være på skolens FFO fra kl. 9 – 14.

Arbejdssøndag d. 11/6 kl. 9 – 15 med underoverskriften (o)ase, mase og hyggeligt samvær. Alle børn og forældre håber vi meget kan deltage i forskønnelsen af vores allesammens fritidshjem. Vi sætter snarest opslag op på tavlen på fritidshjemmet med konkrete opgaver, man kan skrive sig på. Er det kun muligt at deltage om formiddagen el. eftermiddagen, er det helt ok. Vi sørger for frokost undervejs til det arbejdende folk ?

Sommerfest: Fre. d. 16/6 kl. 17:30 gentager vi succesen og markerer Solhøjgårds 49-års fødselsdag med optændte grill, sjove boder og måske også et underholdende indslag. Festen er også en mulighed for at afrunde skoleåret inden sommerferien. I vil modtage en officiel invitation med kurer, når vi nærmer os 😉

Fælles fødselsdag: Tors. d. 22/6 holder vi fællesfødselsdag for de børn, der har haft fødselsdag i 2017’s andet kvartal. Vi fejrer dem med sang og lidt mundgodt ca. kl. 14:30 – 15.

Daglejr starter: Tirs. d. 27/6 er Solhøjgård på daglejr med de øvrige fritidshjem og ”ordninger” i Farum til og med tors. d. 6/7.
 
Kommende aktiviteter på fritidshjemmet i maj og juni:

Moreek laver sundhedsforløb med majbørnene og vil også stå for Solhøjgårds eget ”Haver til maver”-projekt sammen med Hans Jørgen. Børnene vil blive inddraget i alt lige fra at så til at lue og høste. I sommerferien kan børn og forældre skrive sig på en liste, hvis de har mulighed for at passe jorden.

Hans Jørgen vil også lave bålmad, spille rollespil og friske boder op til sommerfesten.

John fortsætter turene til svømmehallen om onsdagen, såfremt deltagertallet er min. fem (husk at tilmelde om tirsdagen og have badetøj, håndklæde, cykel og hjelm med om onsdagen). Desuden vil John stå for aktiviteter som f.eks. klatring, som Morten også vil deltage i.

Mads er blevet overtalt til at optræde på ”slap line”, når han spænder vores slack-line op i haven og også vil lære børnene at holde balancen.
 
I øvrigt:
 
Kør forsigtigt: Nu har vi som bekendt børn på fritidshjemmet fra kl. 7 morgen til lukketid, og vi vil i den forbindelse huske alle forældre på at køre forsigtigt, hvis de bevæger sig ind på matriklen på fire hjul. Børnene har lov til at færdes ud til de store sten v. stien og må også benytte grusvejen op til Skolelandbruget. Ofte er der mulighed for at parkere på Ellegården på den anden side af Stavnsholtvej.

Støtteforeningen: To forældrerepræsentanter til foreningen efterlyses – du binder dig kun for et år ? Henvendelse til Hans Jørgen.

1000 tak til de forældre der deltog i årets koloni med alt lige fra madlavning til sengelægning og godt selskab 🙂 I forældre er forudsætningen for, at vi kan gennemføre kolonien på den måde, vi ønsker!

Majbørnenes ugentlige ”program” inden skolebørnene arriverer: mandag: Kreativt værksted, tirsdag: Friluftsliv, onsdag: tur, torsdag: Cykling (først træning v. Arenaen – herefter rundtur til alle børnene). Husk cykel og hjelm. Forældrene skal ikke være hjemme til rundturene. Fredag: Fri leg.