Solhøjgårds nyhedsbrev nov. – dec. 2016

Datoer:

Tirs. d. 1/11: Betaling for madordning: kvartalet nov. 2016 – jan. 2017
Tirs. d. 15/11 kl. 19 – 21: Forældremøde
Søn. d. 27/11: Juletræssalg / Åbent hus på Skolelandbruget
Søn. d. 4/12: Juletræssalg
Søn. d. 11/12: Juletræssalg / Åbent hus på Skolelandbruget
Ons. d. 14/12: Juleri og Lucia
Fre. d. 16/12: Fællesfødselsdag
Søn. d. 18/12: Juletræssalg
Ons. d. 21/12: Glögg og æbleskiver
Mellem jul og nytår: Juleferie

Madordning: 1/11 ellers snarest herefter betales næste kvartal (150 kr. i alt) af vores madordning for nov., dec. og jan. måned. Beløbet kan betales via MobilePay, tlf.: 60 52 10 98 eller til fritidshjemmets konto i Danske Bank, reg.nr. 1551, kontonr. 0010512344. Husk at skrive barnets navn i meddelelsesfeltet.

Forældremøde tirs. d. 15. nov. kl. 19 – 21!
Sæt venligst stort kryds i kalenderen så fremmødeprocenten forhåbentlig kan nærme sig 100 🙂
Hør bestyrelsesformandens (Katarinas) beretning, deltag i cafébordssnakken om et relevant emne og vær med til at vælge – eller blive valgt til – Solhøjgårds bestyrelse.
Som den opmærksomme læser måske har registreret, har vi valgt at flytte datoen, der oprindelig var 7/11 til 15/11.
Vi ses forhåbentlig!

Juletræssalg: 1., 2., 3. og 4. søndag i advent sælger vi (dvs. forældre og børn) juletræer på Solhøjgård i tidsrummet kl. 12 – 14. Vi håber, at I har mod på at tage en eller flere hyggelig(e) vagt(er) på fritidshjemmet med jeres barn – og/eller vil støtte os ved at købe vores juletræer. Vi sælger hovedsageligt Nordmannsgran, men har også en håndfuld rødgran… Et eventuelt overskud forestiller vi os skal bruges til forbedringer ved bålområdet.
I kan skrive jer på weekend-vagtlisterne på fritidshjemmet.
I øvrigt er det muligt at lave roelygter til at tage med hjem på Skolelandbruget (vores kære nabo) søn. d. 27/11 kl. 11 – 14, og søn. d. 11/12 giver ”naboen” mulighed for at flette hjerter og lave bukke af halm og strå og tilbyder ydermere vaffelbagning ligeledes i tidsrummet 11 – 14.

Onsdag d. 14/12 holder fritidshjemmet julearrangement fra kl. 14 – 17:30. Vi vil bl.a. spille nissebanko, hvor hvert barn venligst bedes medbringe en gave til max. 20 kr. Til “efter” serverer vi selvfølgelig risengrød, og bagefter er der julestratego og juletræspyntning. Kl. 17 går børnene Lucia, og alle forældre (og bedsteforældre) er meget velkomne. Svømning er aflyst til fordel for julerierne…

Fre. d. 16/12 holder vi fællesfødselsdag for de børn, der har haft fødselsdag eller holder fødselsdag i enten okt., nov. el. dec. måned. Vi fejrer dem med sang og lidt mundgodt ca. kl. 14:30 – 15.

Ons. d. 21/12 kl. 15 til lukketid byder vi på glögg til mor og far og saftevand til børnene; æbleskiver sørger vi for, at der er nok af til alle 😉

Juleferie: Fritidshjemmet holder lukket mellem jul og nytår og åbner igen man. d. 2/1 2017.

Kommende aktiviteter på fritidshjemmet:

Moreek er ved roret i julegaveværkstedet og laver julepynt. Hans Jørgen stiller sig til rådighed som juledekorationskonsulent og bager småkager. John cykel(h)juler ufortrødent til svømmehallen om onsdagen og holder sammen med Morten ”sportsladen” åben: mon ikke Solhøjgårds kravlenisser vil få mulighed for at vise deres evner udi rebklatring..!? I hverdagene vil Morten stå for salg af juletræer om eftermiddagen. Mads hygger med hjemmelavede julekalendre.

Skriv et svar