Ugeplan man. d. 17. – fre. d. 21. august

Vi er som bekendt tilbage fra ferie – og nu er ugeplanen også tilbage 🙂

Mandag byder vi velkommen til Magnus som vikar – mon ikke han bl.a. er frisk på en god gang fodbold på boldbanen..! Moreek inviterer indenfor i hækleværkstedet, Hans Jørgen huserer i haven, og John bager boller til efter. Morten er flyver.

Tirsdag byder vi velkommen til Isabella, der starter som medhjælper på fritidshjemmet 🙂 Moreek fortsætter hækleriet, Morten speedstacker, Hans Jørgen er igen i haven (det skulle blive dejligt vejr), og John starter aktiviteter i og omkring hallen. Isabella bliver sat på flyver-funktionen med Hans Jørgen som coach 😉 Frisk økologisk frugt og hjemmebagt rugbrød til efter.

Onsdag debuterer Solhøjgård v. John med tur til svømmehallen efter sommerferien. Sidste onsdag var en kold dukkert for de tilmeldte, da hallen var lukket for fritidshjemsbrug, men nu er der revanche 😉 Træklatring på matriklen står Morten for, mens Hans Jørgen endnu engang vil være at finde i haven. Moreek tager sig af flyver-tjansen. Knækbrød med rosiner udgør efter-menuen.

Torsdag tager Moreek tråden op igen og hækler, Morten stabler plastickrus på tid (Speed Stacks), og John tilbyder klatreaktiviteter. Hans Jørgen er flyver. Abemad til efter – mmmmm!

Fredag runder vi ugen af med bålmad – Hans Jørgen disker op med stegt flæsk på rugbrød. Moreek hænger i med hæklingen, Morten laver ramasjang i haven, og John er flyver.

Rigtig god weekend!

Skriv et svar