Ugeplan man. d. 1. – tors. d. 4. juni / Hans Jørgens 30 års jubilæum

Mandag åbner Moreek det kreative værksted for majbørnene, og når skolebørnene kommer, åbner hun filt-værkstedet, Hans Jørgen inddrager (maj)børnene i dekoration af boder til fødselsdagsfesten (fre. d. 12. juni), John bager boller og åbner for aktiviteter i haven, Sara knytter, og Morten er flyver. Hjemmebagte efter-boller!

Tirsdag lykønsker vi Hans Jørgen med 30 år under Solhøjgårds faner – flot gået! John og Hans Jørgen følger troligt ugeprogrammet og laver frilufts-aktiviteter med majbørnene, Sara åbner butikken for neglelak og filter, og Morten laver Speed Stacks og/eller aktiviteter i hallen. Flyver er Moreek. Frisk frugt og rugbrød til efter.

Onsdag er ensbetydende med turdag for majbørnene med Morten og Hans Jørgen, der om eftermiddagen laver klatkager v. bålet, imens Morten laver træklatring et lille stenkast derfra, John sætter kursen mod svømmehallen, og Moreek øver teater. Sara er flyver.

Torsdag kridter Sara danseskoene, John tager rulleskøjter på, og Morten fortsætter træklatringen, ligesom Moreek igen øver teater. Hans Jørgen er flyver. Pastasalat til efter.

Fredag holder Solhøjgård lukket, da det er grundlovsdag.

Skriv et svar