Arbejdssøndag 12. april / Ugeplan tirs. d. 7. – fre. d. 10/4

(O)ase og mase og hyggeligt samvær!

Kære forældre. Håber I har haft en dejlig påske og har fået restitueret, så energien er i  top – også til fælles arbejdsdag på Solhøjgård søn. d. 12. april kl. 9 – 15. Nogle vil kunne hjælpe hele dagen, andre måske kun om formiddagen eller et par timer om eftermiddagen, men al hjælp vil være kærkommen til diverse forskønnelser på fritidshjemmet. I har mulighed for at skrive jer på konkrete opgaver på opslagstavlen på Solhøjgård. Når I ikke det, skal vi nok finde på noget på dagen 😉 Bestyrelsen vil sørge for, at der er kaffe og boller om morgenen, og senere vil der være frokost til alle. Vi ses 🙂

Ugeplan:

Tirsdag besøger Furesøgård-børnene in spe fritidsklubben med John, Hans Jørgen genåbner rollespilsværkstedet, Sara lakerer negle, mens Morten står for aktiviteter i hallen og på boldbanen. Flyver er Moreek. Hjemmebagt rugbrød og økologisk frugt til efter.

Onsdag disker vi op med snobrød v. Hans Jørgen, Moreek maler i værkstedet, John tager i svømmehallen, og Morten laver træklatring. Sara er flyver.

Torsdag danser Sara med 2. og 3. klasserne, John tilbyder klatring, Moreek maler videre i værkstedet, og Morten står for lege udendørs. Hans Jørgen er flyver. Toast udgør efter-menuen.

Fredag afslutter Hans Jørgen ugen i rollespilsværkstedet, Morten tager med 3. klasserne på Furesøgård, og John er flyver. Youghurt med müsli til efter.

Skriv et svar