Ugeplan man. d. 24. – fre. d. 28. nov.

Mandag åbner Moreeks frisørsalon, og hun beroliger med, at der ikke vil blive klippet, men kun lavet hår-opsætninger 😉 Våben, hjelme og skjolde har børnene mulighed for at kreere i Hans Jørgens værksted. John er bage- og halmester, mens Morten tager folkedanserne med til Ellegården. Sara er flyver. Hjemmelavede boller til efter.

Tirsdag tilbyder John og Morten klatring, Hans Jørgens “våben-kapløb” fortsætter, og Sara åbner neglelak-værkstedet. Moreek er flyver. Frugt med hjemmebagt rugbrød til efter.

Onsdag inviterer John børnene i det våde element, når turen går til svømmehallen. Hvis Moreek ikke er med på svømmeholdet, er hun med til at øve Lucia, som Sara også er på. Hans Jørgen er i de tre første af ugens dage synonym med rollespilsværksted. Morten er flyver. Efter-menuen er mexicansk inspireret.

Torsdag laver Sara “Loom-værksted“, John tilbyder hockey i hallen, Morten brillerer på boldbanen, Moreek er flyver, og Hans Jørgen er tovholder på ymer m. drys. Fra kl. 11 – 14 får vi fornemt besøg af de tre børnehaveklasser fra Stavnsholtskolen. De spiser frokost på Solhøjgård og bliver herefter sluppet løs på matrikelen. John og Morten laver klatreaktiviteter, mens Hans Jørgen byder på bålpopcorn.

Fredag øver Sara og Moreek Lucia, Hans Jørgen tænder op i bålet og laver snobrød, og John er flyver. Rigtig god weekend!

 

IMG_3224.JPG

Skriv et svar