Ugeplan man. d. 10. – fre. d. 14. nov.

Mandag er ensbetydende med folkedans på Ellegården, og Sara vil kridte danseskoene, mens John transformerer dej til sprøde lune velsmagende efter-boller. Hans Jørgen har åbent i rollespilsværkstedet.

Tirsdag inviterer Sara pigerne fra 2. og 3. klasse til dans – vi vil bestræbe os på at lave det til en fast ugentlig begivenhed; bh.kl.’erne og 1. klasserne vil på et senere tidspunkt også blive tilbudt særlige danseforløb 🙂 Hans Jørgen klør på med sit rollespilsværksted, og John og Morten laver udendørsaktiviteter – eksempelvis klatring. Frugt til efter!

Onsdag plasker John og evt. Moreek med Solhøjgårds vandhunde i svømmehallen, rollespilsværkstedet kører videre ved Hans Jørgen, mens Morten zlatanerer på fodboldbanen – og måske bliver det også til en omgang Kongespil. Pastasalat med grøntsager udgør efter-menuen.

Torsdag laver John bål og snobrød, og Sara fortsætter smykke-produktionen i værkstedet. Morten inviterer til “fri leg” udenfor, men deltager også gerne 😉

Fredag står den på “bål-efter” – stegte æbler med guf: en opskrift udtænkt af Hans Jørgen. Perler og gummiarmbånd er “menuen” i Moreeks værksted, som Sara også besøger, når hun ikke lige er i gang med aktiviteter udenfor.

IMG_3117.JPG

Skriv et svar