Ugeplan: Man. d. 6. – fre. d. 10/10

Mandag folkedanser Sara og Hans Jørgen med de børn, der har valgt at fortsætte, Moreek bager til torsdagens Bag-for-en-sag-salg, John forbereder efter-boller og laver hal-aktiviteter, mens Morten styrer sms-tjeneste og krydser.

Tirsdag laver Sara diverse Loom-gummi-kreationer, John og Morten tilbyder træklatring m.m., og Hans Jørgen rollespiller. Moreek passer sms-tjeneste og krydser. Frisk blandet frugt…

Onsdag svømmer John og evt. Sara, Moreek er på værkstedet og får besøg af Stavnsholtskolens FFO, og Hans Jørgen er på kryds og sms. Mmmmm… Æbletærte til efter.

Torsdag opfordrer vi alle forældre til at medbringe kolde kontanter, så I kan få Solhøjgårds børns hjemmebagte kager med hjem, og Børns Vilkår kan få penge fra os – penge som bl.a. går til Børnetelefonen. Projektet “Bag for en sag” handler jo om at inspirere børn til at hjælpe børn, der på den ene eller anden måde har det svært. Sara er krydser- og sms-ansvarlig. Youghurt m. müsli er efter-menuen.

Fredag laver vi (in casu Hans Jørgen) snobrød ved bålet, så børnene har god mulighed for restitution efter skolernes motionsdag, Moreek laver blomster af nylon-strømper, og Sara laver ligeledes værksteds-aktiviteter. John viser fingerfærdigheder med sms-telefonen og krydserlisten.

Solhøjgård ønsker alle børn og forældre en rigtig dejlig efterårsferie 🙂

Skriv et svar