Plan for uge 2

Mandag: Tobias vil være i laden med boldspil. Indenfor vil vi hygge og vi har gang i vores ”hækleskole”. Man må meget gerne medbringe bomuldsgarn, hvis der skulle ligge nogle rester derhjemme. Hans Jørgen drager afsted med børn til rollespilsværkstedet på Solvang. Til efter spiser vi hjemmelavede grovboller.

Tirsdag: Vi fortsætter med hæklerier og der vil være leg i laden og haven. Til efter spiser vi rugbrødsmadder med tunmousse.

Onsdag: John tager i svømmehallen med de friske børn som har skrevet sig på listen. I værkstedet tager vi maling frem og der vil være mulighed for at folde sig ud som kunstner. Vi tænder bålet og laver i fællesskab cowboygryde.

Torsdag: Værkstedet vil fortsat være åbent og der vil være forskellige udeaktiviteter. Til efter spiser vi risotto.

Fredag: Bålet bliver tændt og vi skal sammen lave suppe og snobrød. Der vil være forskellige lege i haven og værkstedet vil være åbent for kreative ideer.

Skriv et svar