Daglejr i ugerne 27+28

Husk at vi starter sommerferien med Daglejr i  2 raske uger ved Storebjerg.

Storebjerg ligger bag ved Farum Kirke, så man kører ned af Farum hovedgade til man når Akacietorvet der stiler man sin bil og går over Farum Hovedgade og ned mod Farum Kirke. .Man går forbi kirken og til venstre ned mod Kirkegården. Her ligger Storebjerg på højre side og vores lejr ligger midt i selve hovedlejren. Vi har åbent fra kl. 7-17.15 og fredag kl 16.30.

Vi er hjemme på Solhøjgård mandag i uge 27 og fredag i uge 28.

Torsdag d.4.7 er der forældrespisning på daglejren, så pak madkurven og kig ned og få lidt daglejrstemning sammen med John g Peter. Vi slutter senest kl. 20.00

I det efterfølgende er der en masse informationer som man skal sætte sig ind i hvis man har børn med på daglejren.

Det vil være sådan at majbørnene er placeret i lejren med en voksen og kan ikke selv drøne rundt hvor de vil i  området.

Vi åbner på daglejren og I skal således aflevere og hente jeres børn på daglejren.

Til forældre med børn på fritidshjem i Farum

Daglejr for Farums fritidshjem på Storebjerg i sommerferien 2013

Menighedsrådet ved Farum kirke har igen i år givet os tilladelse til at bruge området ved Storebjerg til daglejr og det vil vi gerne sige dem stor tak for.

Det er et vidunderligt område, hvor der er mulighed for at lave de tilbud som vi alle holder af, når det er sommer.

Men menighedsrådet modtager desværre en del henvendelser fra beboerne på Kålundsvej, brugere af handicapinstitutionen ”Solhjorten” og brugere af kirke og kirkegård, der er meget kede af trafikken og parkeringen.

Vi må derfor på skarpeste henstille til forældre, der henter og bringer børn i bil til lejren, om at parkere ved Akacietorvet eller ”Det hvide center”. Men Ikke på Kålundsvej.

Daglejrens ligger som sædvanlig i de to første uger af skolernes sommerferie, ugerne 27 og 28.

Lejren åbner tirsdag den 2. juli og slutter torsdag den 11. juli.

Mandag den 1. juli stilles lejren op og fredag den 12. juli tages lejren ned. Børnene er derfor disse dage på deres respektive fritidshjem.

En del fritidshjem tilbringer hele dagen fra kl. 6.30 til kl. 17.15  på lejren (fredag dog til kl. 16.00). Dette betyder at forældre afleverer og henter deres børn på Storebjerg.

Da børnene leger på hele området inklusiv rundkørslen, vil vi indskærpe, at al kørsel fra præstegården og ned til lejrens område er forbudt!

Fællesaktiviteterne starter kl. 10.00 med sang og meddelelser og kl. 10.30 åbner de forskellige værksteder og legetilbud. De planlagte aktiviteter slutter kl. 16.00.

Torsdag den 4. juli er der Fællesspisning. 17.15 lukker lejren officielt, men der er mange fritidshjem, der arrangerer fællesspisning, og dette vil sikkert fremgå af oplysningssedler fra fritidshjemmene.

For at daglejren kan blive sjov, afslappende og sikkerhedsmæssigt forsvarlig, er der visse regler som skal efterkommes: 

  • parkering skal foregå ved Akacietorvet eller ”Det hvide center”
  • det er forbudt at køre ned på lejrens område
  • parkering af cykler skal foregå i parkerings båsene på nedkørselsbakken
  • lejren er indrammet af gule flag og rød/hvide bånd, som skal respekteres
  • børn, der må gå langs med søbredden uden voksenfølge, skal bære rødt bånd om håndleddet.(vurderes og udleveres af eget fritidshjem) Kystvagten kontrollerer om båndet er der.
  • alle bærer redningsvest, når de er på vandet
  • badning foregår kun i de indhegnede områder, når man har fået badesko på og lov af bademesteren, der er et personale, der har bestået Halprøven.
  • det er forbudt at kravle på skrænterne
  • det er forbudt at klatre i træerne ud over vandet.
  • når barnet hentes på lejren, skal man sige farvel til egen fritidshjemsvoksen
  • hvis man ved afhentning af sit barn går en tur ned til vandet, skal man være meget opmærksom på, at andre børn IKKE går med, da kystvagtfunktionen ophører kl. 16.30 og gult flag er sat op, som forbud for de børn, der endnu ikke er afhentede.
  • det er en god ide, at børnene selv medbringer solcreme, myggespray og evt. allergimedicin
  • hunde må kun medtages, hvis de føres i snor og tæt ind til kroppen, da en del børn er bange for hunde.

Med håbet om en dejlig daglejr med masser af spændende aktiviteter, godt vejr og glade børn og voksne.

Fritidshjemmenes Andelsforening i Farum

TIL ALLE FORÆLDRE MED BØRN DER SKAL PÅ DAGLEJR

Af hensyn til beboerne på Kålundsvej samt brugerne af institutionen Solhjorten og for at bevare vores gode samarbejde med Farum Kirke, vil vi gerne anmode om at man ikke parkerer på Kålundsvej og på Kirkens parkeringsplads i forbindelse med afhentning og aflevering af børn til Daglejren.

Vi henstiller til at man parkerer ved Akacie-torvet eller tager sin cykel.

På forhånd tak

Mads Toft-Olsen

Formand for Fritidshjemmenes Andelsforening


Vis Daglejr Storebjerg, Farum på et større kort

Skriv et svar