Naturskole istedet for daglejr i uge 27 og 28

Som i sikkert allerede ved er daglejren på Storebjerg aflyst, grundet et større byggeprojekt der er igang ved kirken hen over hele sommeren.

Da vi alle 5 ansatte er på arbejde i uge 27 og 4 ansatte i uge 28, synes vi at der skal ske noget i de første uger, så da en af vores  forældre tilbød at få os ind på området ved Naturskolen slog vi til.

Naturskolen ligger inde til højre lige før den runde P-plads ved Furesøbad. Der er en masse friluftsfaciliteter som vi kan gøre brug af, samt adgang til 2 toiletter og vand. Der er køleskabe til madpakker og vand, så det kan simpelt hen ikke blive bedre, skulle man tro.

For at gøre det gode endnu bedre, har Fritidshjemmet Kometen spurgt om de også må være med på Naturskolen i de 2 uger. Det betyder, at vi er flere voksne og en del flere børn som kan lave nogle  sjove og spændende aktiviteter sammen.

Programmet for uge 27 og 28 ser således ud.

Mandag i uge 27 skal børnene afleveres og hentes her på Solhøjgård. Resten af uge 27 afleveres og hentes børnene ved Naturskolen mellem kl. 7 og 17.15.

Har man behov for at aflevere sit barn kl.6.30 så kontakt Peter på tlf. 44950041.

I uge 28 er vi på Naturskolen mandag – tirsdag – onsdag og torsdag.                                 Fredag  i uge 28 skal børnene afleveres og hentes på Solhøjgård.

Børnene skal i de 2 uger have skiftetøj med til alt slags vejr. Vi har mulighed for at skiftetøjet kan blive liggende på Naturskolen. I skal bare huske at sætte navn på posen.

Vi vil i perioden sejle i kano – lave bål – lave forskellige kreative aktiviteter – klatre i træer – tage på cykelture – bade – arrangere løbe og gåture i skoven og kigge efter dyrespor. I  uge 27 vil der være mulighed for at tage med på rollespil hvis man har sin cykel med, og man er kommende 2. eller 3.klasses barn.

Hvis der er forældre der vil overnatte med børnene, vil jeg prøve at reservere området et helt døgn.

Vi vender tilbage med et opdateret program for ugerne lige inden sommerferien.

Hilsen Personalet.

Skriv et svar