Fritidshjem: Kom og se os – Furesø Avis


Kommende børn på fritidshjemmet Solhøjgård i Farum hyggede sig med de sjove vandraketter – her sammen med pædagog Hans Jørgen. Privatfoto.

Fritidshjemmet Solhøjgård, der netop er blevet privatiseret, har holdt åbent hus

Fritidshjemmet Solhøjgård i Farum er blevet privatiseret, og for at gøre opmærksom på sig selv blev der i weekenden afholdt åbent hus for nye børn og interesserede. Mange dukkede op, og fritidshjemmets bestyrelse og ansatte fik travlt med at besvare spørgsmål lige fra skole-hjemsamarbejde henover legekammerater til hvorfor, der ikke er hegn om legepladsen og samarbejdet med naboen, det populære Skolelandbrug.

Imens forældrene fik svar på deres mange spørgsmål, kunne børnene hygge sig i de tovbaner, fritidshjemmets frilufts-pædagog, havde sat op i de høje træer, mens andre hyggede sig med vandraketter og hjemmebagte grøntsagsklatkager fra bålet.

“Det var en rigtig hyggelig dag”, fortæller lederen Jens Peter Pedersen, der i sensommeren blev hædret med Furesø Folkepris for hans store arbejde for at skabe de bedste rammer for det gode børneliv.

“Jens Peter Pedersen sætter en dagsorden, der beror på børnenes præmisser og interesser, og han vægter aktiviteter, der giver børnene masser af frisk luft, sved på panden, godt sammenhold og stolte, ranke rygge”, lød begrundelsen for prisen.

 hhs

via Fritidshjem: Kom og se os – Furesø Avis.

Skriv et svar